Det handler i bund og grund om at styrke sammenhængskraften på tværs af land og by og på tværs af fastlåste flokdannelser.
Forslaget er endnu ikke færdiggjort, og jeg deltager i nogle grupper og samtaler i partiet, hvor vi får rigtig god feedback fra borgere, som vi arbejder videre med.
Derfor virker det en smule naivt, når Christian Borrisholt (31.1.) på baggrund af et indlæg konkluderer, at det handler om tvang. Moderaterne gør en dyd ud af at lytte, så hvis Christian Borrisholt har et par guldkorn, han vil ud med, så vil jeg da hellere en gerne høre dem, da de så kan indgå i det arbejde, vi som sagt er i gang med.
For hvad mener man egentligt, når vi taler om Borgerpligt? Tvang, som Christian Borrisholt påstår. På ingen måde!
Jeg tror, de fleste kan nikke genkendende til, at vi har en tendens til at flokkes med de mennesker, som ligner en selv. Og det er synd, da vi lever i et samfund med større og større diversitet.
I den forbindelse er det vigtigt, at vi formår at se mulighederne i hinandens forskelligheder på tværs af etnicitet, kultur, uddannelse og social baggrund. For det kun i mødet med og forståelsen af samfundets mange facetter, kan vi opnå medborgerskab.
Der er derfor ikke tale om tvang, men derimod almindelig dannelse- eller skulle vi hellere sige Borgerpligt.
Derfor er forslaget et modigt træk. Borgerpligt kan være den katalysator, der sætter diversitet, folkeånd, dannelse og medborgerskab på dagsordenen.
Hvorfor er Venstre imod det? Ønsker de et samfund, hvor man kun har rettigheder og ingen pligter overhovedet?
Må de to ting ikke gå hånd i hånd? Skal vi droppe skattepligten, undervisningspligten fordi det er tvang?
Da man i sin tid indførte undervisningspligten, og dermed hev unge mennesker væk fra ploven, kunne man sikkert høre folk som Borrisholt tale om tvang, men det har vel i virkeligheden været en ide, der har skabt et rigt samfund? På samme måde vil et halvt år som aktiv medborger være det.
Som gammel vestegnsdreng ville jeg da ønske, at jeg havde haft muligheden for at komme på højskole, møde jævnaldrende fra andre landsdele og danne mig et indtryk af den forskellighed, der trods alt er i vores land.
Jeg vil i den forbindelse slå et slag for, at vi bliver bedre til at introducere især unge med anden etnisk baggrund til efterskolerne – her er den gruppe nemlig underrepræsenteret. Min vurdering er derfor, at den tankegang kan gøre borgerpligten mere motiverende for de næste generationer.
Forslaget er ikke sort/hvidt og handler ikke om at være liberal eller ej. Det er så meget mere. Det her er en bevægelse på lige fod med højskole- og andelsbevægelsen, der lagde grundstenen til alt det, vi i dag definere
som dansk såsom oplysning, demokratisk fællesskab og foreningsliv.
Jeg vil derfor anbefale, at Christian Borrisholt læser Moderaternes forslag om borgerpligt igen. Der er absolut ingen antydning af tvang – tværtimod, så bestemmer man faktisk helt selv, hvor man vil ”aftjene” sin borgerpligt og hvordan. Tanken bygger på de samme principper som den værnepligt vi kender fra i dag – f.eks. er du i gang som iværksætter, så kan man blive fritaget.
Tanken er derfor ikke at rive nogen ud af noget. Men at sætte folk ind i noget.
Hvad vil Venstre gøre for at styrke sammenholdet i vores land?
Jeg kan i hvert fald ikke læse mig frem til noget på deres hjemmeside.
Forslaget omfavner også en mulighed, en ramme og et netværk hvor man sammen med andre unge fra forskellige dele af landet kan nedbryde f.eks. fordomme og samtidig opbygge en fælles forståelse for hinanden – det er i den kontekst man skal se borgerpligten, som en gevinst for den enkelte og ikke mindst for samfundet.
Vi har alle behov for et pusterum, og det kan borgerpligten give os.
